Øllets historie gennem 10.000 år

Øl har med stor sandsynlighed eksisteret i mere end 10.000 år, siden mennesker begyndte at dyrke jorden i Mesopotamien og Egypten. De første øltyper blev fremstillet ved hjælp af gæret og smuldret brød, og resultatet var, at øllet var en slags grødet masse, hvor man undgik bundfaldet ved at drikke øllet med sugerør.

Spor i bronzealderen og vikingetiden

I Norden har man fundet de første spor af øl sammen med Egtvedpigen, som er en pige, der levede i bronzealderen og blev begravet i 1370 f. Kr. I hendes grav fandt man en krukke, hvor der var spor af hvedeøl. Vikingerne har helt sikkert også været vilde med at drikke øl, hvilket man bl.a. ved, fordi vikingernes kampråb var ”Alu, alu, laukr”, der betyder: Øl, øl, hvidløg”, og vikingerne brugte øllet både til at beruse sig og til at drikker gudernes skål.

Middelalderen: Fra hjemmebrygning til storproduktion

I middelalderens begyndelse bryggede man mjød og øl i Danmark, og det foregik mest derhjemme til privat brug. Det var primært kvinderne, som stod for brygningen af hverdagsøl, og der var også boder og beværtninger i byerne, hvor ølkoner tappede øl til folk fra tønder. I 1200-tallet blev ølbrygningen kommercieliseret i Danmark med henblik på at begrænse import af tysk øl. Det var nu primært danske købmænd, der solgte øl. Det var dog stadig tilladt at brygge øl til eget forbrug. I 1400-tallet var bryggerne etableret som erhvervsgruppe, og i Kongens Bryghus forsøgte man at lave en storproduktion af øl, men dansk øl blev først konkurrencedygtigt i løbet af renæssancen.

Klostrenes betydning for ølbrygning

<p>I middelalderen foregik der også en stor ølproduktion i klostrene. Øllet blev primært drukket af munke, præster og nonner, men noget af det blev også solgt eller givet som almisse. I klostrene var der stort kendskab til brug af planter og urter, og det var klostrene, som udbredte brugen af humle i øllet.

Ølbrygningens renhedslov

Hertug Wilhelm 4. af Bayern indførte i 1516 en renhedslov for ølbrygning. Den betød, at det kun var råvarerne maltet byg, vand og humle, der var tilladt i ølbrygning. Indtil da havde der været anvendt andre råvarer i øllet, og loven måtte vedtages flere gange i 1553 og 1616, før den slog igennem. I 1988 blev renhedsloven ophævet i EU, men mange bryggerier efterlever den stadigvæk frivilligt.

Louis Pasteur og ølgæret

Den franske biolog Louis Pasteur (1822-1895) ville gerne opfinde en brygningsmetode, som var bedre end den tyske. Han opdagede, at ølgærbakterier indeholdt urenheder og mikroorganismer, som kunne føre til, at øllet blev surt. Pasteur forsøgte derefter at finde en metode til, hvordan man kunne fremstille en gær, som var renere, og hans nye metode gjorde det muligt at brygge øl i højere kvalitet.

Forbudstiden i USA

Selvom det var populært at drikke øl mange steder, så fik afholdsbevægelser i 1800-tallets USA vind i sejlene. I 1851 forbød delstaten Maine folk at drikke øl, og i 1919 blev der vedtaget et totalforbud mod øl i hele USA. Forbuddet blev først ophævet i 1933. Gangsteren Al Capone tjente styrtende med penge på salg af illegal sprut i 1920’erne.

Leave a Comment