Kvinder og øl fra fortid til moderne kvinder

Gennem historien har kvinderne mest af alt haft deres plads i hjemmet, og ligesom de stod for at føde børn og tilberede mad, så stod de også for ølbrygningen. I hvert faldt drev kvinderne særlige ølhuse helt tilbage i det gamle Babylon. I oldtiden og middelalderens Danmark var det også kvinderne, som bryggede øl i bryggekarene til hjemmebrug og salg. I Danmark begyndte mændene at overtage ølbrygningen som professionelt erhverv omkring 1422, hvor kong Erik af Pommern fastslog, at mænd kunne ernære sig som bryggere. Det første bryggerlaug blev etableret i 1525, og derefter var det kun kvinder på landet, som fortsat bryggede øl.Mange moderne kvinder i dag drikker øl, men det er nok de færreste, der kaster sig over at lave hjemmebrygget øl ligesom mændene. Kvinderne køber deres øl i stedet for, men de drikker generelt færre øl end mænd. Det har fået et bryggeri som Royal Unibrew til at undersøge, hvordan de kan få kvinder til at drikke flere øl ligesom mændene. Carlsberg lancerede på et tidspunkt en særlig øl for kvinder, og den blev faktisk populær, men den solgte kun til målgruppen – kvinder – og det mente Carlsberg alligevel var for smalt, så den blev taget af markedet igen.

Leave a Comment